Som træerne i skoven

Det terapeutiske grundprincip

Søgen efter ekspertviden
Kroppen helbreder sig selv
Den ekspertløse terapeut
De embryologiske kræfter
Tilstedevær – en terapeutisk forudsætning
Tålmodighed – den terapeutiske tilgang
Det der virker

Af Svend Guttormsen

 
”… selve skoven gror bare – uden at have særlige intentioner med os. Derfor kan den helbrede” 

Jeg faldt over artiklen ’Nem pille at sluge’ i Weekendavisen, hvor dette citat stammer fra. Her er budskabet ganske simpelt: Træerne i skoven vil dig ikke noget – derfor virker skoven helende.

Og det beskriver egentlig det terapeutiske grundprincip i Kraniosakral Biodynamics ganske godt. Med en lettere omskrivning (men en helt parallel mening) kunne man sige: I biodynamisk KST gør terapeuten som sådan ikke noget for at ’fikse’ klienten. Derfor er behandlingen helende.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Chokerende i al sin enkelhed. Og måske også lidt provokerende. For hvis ikke terapeuten gør noget aktivt eller intentionelt, hvad gør han så? Det er et godt spørgsmål.

Det letteste er måske at forklare, hvilken rolle terapeuten i Kraniosakral Biodynamics netop ikke spiller… før vi kommer til det han faktisk måtte gøre:

Søgen efter ekspertviden

^ Vi starter med en analogi: I stort set alle livets forhold er vi vant til at forholde os til eksperter. Når vi går i banken for at investere penge. Når vi kører til mekanikeren for at få tjekket bilen. Eller når vi tager til lægen for at blive smerterne kvit… i alle disse situationer ønsker vi at møde en ekspert: Én der kender markedet godt, én der kan skrue på de rigtige skruer, og én der kan fikse os, når vi er syge.

Og godt for det! Det er ganske simpelt fornuftig adfærd at opsøge én, der ved mere om tingene end vi selv.

Og dog… hvad nu hvis vi selv lå inde med den ønskede viden uden at vide det. Hvis vi rent faktisk sad oven på skattekisten, og blot skulle finde ud af at åbne den selv? ^

Kroppen helbreder sig selv

^ Når det kommer til vores eget helbred er vi nemlig ofte uvidende om, hvilket potentiale for sundhed vores krop/psyke indeholder. Selv når vi rent faktisk er syge og symptomerne er til at føle på, er ressourcerne der kan gøre os raske igen allerede til stede.

Det betyder at vores krop/psyke med den rette guidning selv er i stand til at finde tilbage til den rette balance og sundhed. Det er ikke så mystisk, som det måske kunne lyde.

For selv når vi tager noget så harmløst som en Pinex eller Panodil mod hovedpine, er det ikke pillen eller det medicinsk aktive stof i pillen der ’helbreder’ os. Det er kroppen, der heler sig selv med hjælp fra medicinen…

Og sådan er det hele vejen rundt: Fra kirurgiske indgreb til Bachs blomstermedicin (homøopatisk medicin). Kroppen finder tilbage til balance og bliver funktionsdygtig igen med støtte fra behandlingen.

Det gælder naturligvis også i kranio-sakral terapi. Og særligt i Biodynamics. ^  

Den ekspertløse terapeut

^ I Kraniosakral Biodynamics har man taget konsekvensen af kroppens (selv-)helende potentiale. Frem for at fokusere på det der ikke virker – smerterne, utilpasheden, sygdommen – fokuserer man på det der virker: Kroppens iboende ressourcer og evne til at finde tilbage til balance igen.

I denne proces gælder det om at stimulere kroppen til at ’korrigere’ sig selv. Her er det terapeutens fornemste opgave ikke at være ekspert, lige meget hvor megen erfaring han har.

Opgaven for terapeuten er derimod at give slip på sin ekspertviden og i stedet fungere som holdepunkt for klientens proces. Med andre ord: I Kraniosakral Biodynamics hjælper terapeuten bedst ved at være det rolige anker (på engelsk fulcrum), hvorom klientens sundhed kan udfolde sig.

Denne terapeutrolle er som sådan ganske ordinær: Ideelt set har terapeuten – så længe behandlingen varer – ingen foruddefineret tilgang til klientens skavanker; ingen specifikke behandlingsregimer til hver enkelt lidelse; og ingen ambitioner om at ’fikse’ klienten.

Udstyret med kendskab til kroppens anatomi/fysiologi og kroppens tegn på sundhed møder terapeuten klienten med et åbent sind. Det er denne ekspertløse, ambitionsløse, laden-dig-være-i-fred tilgang der i sig selv er helende. Som træerne i skoven… ^

De embryologiske kræfter

^ Det lyder muligvis lidt langhåret for folk med hang til kolde facts og evidensbaserede behandlingsregimer. Men det forunderlige er at det virker..! Og at der tilmed er en forklaring.

Vi tager den lige igen: I Kraniosakral Biodynamics tilbyder terapeuten en mulighed for helbredelse. Hvis kroppen kan tage imod – og hvis terapeuten kender sit felt – kan helbredelse finde sted, meget hurtigt og komplet.

Ved at diagnosticere og ’lytte’ til, hvordan klientens krop udtrykker sundhed under behandlingen, er terapeuten i stand til at stimulere de ressourcer der forstærker sundheden. Når det sker begynder kroppen selv at ’udligne’ de ubalancer der måtte være.

Det kan være ubalancer i musket-skellet-systemet, der kommer til udtryk som smerter i led, fx knæ, ankel og hofte. Eller ubalancer forårsaget af chok/traumer (både fysiske og psykiske) som piskesmæld eller tinnitus. Eller komplekse fysiologiske ubalancer, der viser sig som fx migræne. Eller stress-relaterede lidelser (knytter sig til nervesystemet) som koncentrationsbesvær, søvn- og fordøjelsesproblemer, hudlidelser… med meget mere.

Uanset hvilken ubalance det drejer sig om, taler man i Kraniosakral Biodynamics om at man arbejder med kroppens embryologiske kræfter. Kort fortalt er det de kræfter, der i fostertilstanden skaber først og fremmest nervesystemet, og som desuden styrer den komplicerede proces med, hvilke celler der bliver til hvilke organer, til hvilken slags væv, mv (celledifferentiering).

Terapeutens kommunikation med klientens embryologiske kræfter er et dybere lag (om end ikke det dybeste) i arbejdet med kroppens iboende ressourcer, og forbløffende meget heling finder sted netop her.

Det er samtidig en heling, der involverer klienten som helhed. Det betyder, at allerede glemte oplevelser – helt tilbage fra barndommen og inden fødslen – kan komme op til overfladen under behandlingen og blive integreret i den nutidige fysio-anatomiske og psykologiske ’mekanisme’, vi som menneske udgør. ^

Tilstedevær – en terapeutisk forudsætning

^ Så langt, så godt. Indtil videre er vi nået lidt rundt om terapeutens tilbageholdende rolle under selve behandlingen. Så hvad er egentlig terapeutens kvaliteter i Kraniosakral Biodynamics? Sidder han bare og daser den af, mens klienten selv gør hele arbejdet?

Både ja og nej. Ja, fordi kroppen som sagt selv laver den bedste heling uden for stor indblanding udefra. Og nej, fordi terapeuten må være med under hele processen. Her er der ikke plads til hovedløs rutine… for hvis terapeuten ikke er med i hvad der foregår, sker der ikke alverden.

Nøgleordene er tilstedevær og tålmodighed.

Her er vi ved det der netop gør terapeutens rolle i Kraniosakral Biodynamics til noget mere end ordinær: Ud over nøje at vide hvilke færdigheder (fysiske, energetiske og verbale), der kan anvendes i hvert enkelt tilfælde (og anvende dem, når det påkræves), må terapeuten hele tiden være tunet ind på kroppens arbejde. Det kræver at terapeuten er nærværende – at han i tankerne ikke allerede er i gang med frokosten eller næste klient.

Ægte nærvær er som bekendt en kunst, særligt i vores distræte samfund. Det er netop tilbagevenden til nærvær, der for klienten på langt sigt er helende: Tilbage til at mærke kroppen og til virkelig at mærke hvad den har brug for. Tilbage til her og nu – tilbage til det der foregår i real time.

Nærvær/ tilstedevær er en kontinuerlig proces, både for terapeuten og klienten…

En del skavanker, lidelser og sygdomme – særligt de ’moderne’ af slagsen som stress, depression, PTSD (posttraumatisk stress-syndrom) og ADHD (attention deficit hyperactivity disorder) – har en stærk komponent af for-mange-input og for-lidt-tilstedevær. For at være det rolige anker hvorom kroppen selv kan hele, kræver det først og fremmest en terapeut, der er til stede.

Og indimellem kræver det – når tidpunktet er rigtigt – visse færdigheder som fx verbal guidning for at helingen kan finde sted.

Men det meste af arbejdet i Kraniosakral Biodynamics foregår i stilhed og nærvær. Man venter og understøtter… til det øjeblik, hvor kroppen begynder at udtrykke sine iboende ressourcer. Og når det sker, understøtter terapeuten denne proces. Dels ved at være nærværende, og dels ved at vente ydereligere på at potentialet for sundhed udfoldes.

Det er en proces med mange lag og uanede dybder. ^

Tålmodighed – den terapeutiske tilgang

^ At være anker for sådan en proces kræver først og fremmest at terapeuten har gennemgået sin egen helende proces i Biodynamics. Det vil sige at man har været igennem en længerevarende certificeret basisuddannelse (typisk 2 år), hvor man på egen krop har integretet hele pakken af biodynamiske færdigheder i sit system.

Og så kræver det i sagens natur tålmodighed. Det kan måske lyde lidt ny-puritansk, men der er en terapeutisk mening med det.

Erfaringer blandt kranio-sakral terapeuter, der både har behandlet biomekanisk og biodynamisk, viser at helingen foregår både hurtigere og går dybere når man intervenerer i rette doser. Det vil sige, at terapeuten kun giver input til klientens system, når det er nødvendigt og i øvrigt så lidt som muligt.

Med andre ord heles en skulderskade, akut stress, en hjernerystelse eller lændeproblemer bedre og hurtigere, når terapeuten blander sig så lidt som muligt.

Det er måske chokerende nyt for manuelle teknikere der ynder at vide, hvilket greb klienten har brug for for at blive smerterne kvit.

I Kraniosakral Biodynamics er det derimod både en dyd og en terapeutisk tilgang at vente: Vente på at klienten selv begynder at trække på sine ressourcer; vente på at den fysio-anatomiske/energetiske virkelighed begynder at udtrykke sin sundhed… med andre ord være tålmodig.

Og så begynder kroppen helt af sig selv at hele og meget bedre end nogen manipulation ville bevirke.

Som træerne i skoven, der virker helende blot fordi de er der, uden at ville os noget… på samme vis er terapeuten i Kraniosakral Biodynamics den, der via sin tålmodighed og sit nærvær (og et grundigt kendskab og erfaring med den menneskelige anatomi, fysiologi og psyke) udvirker, at klienten bliver rask.

Længere er den ikke. Hvorfor gøre det vanskeligere end det? ^

.

 © Svend Guttormsen 2014